Det går og og ned, som overskriften siger. Jeg kan have nogle rigtig gode dage hvor det hele er ok, men så sker der en lille ting som belaster mig, og så er jeg tilbage i angstpinen igen. Og når jeg mærker angst, så bliver jeg angst for angsten. Og den onde cirkel er igang.
Siden i går har angsten igen været forhøjet. Så jeg er nu gået på max dosis af Lyrica for at se om jeg kan holde det skak (jeg må efter aftale med lægen gerne gå op til 600 mg). D. 29 har jeg en aftale hos lægen, så må vi se han han mener om fremtidsudsigterne. Jeg startede hos en psykolog i går. Han benytter en metode der hedder ACT. Jeg ved sg* ikke om det er noget der virker, men jeg er nød til at gøre alt hvad jeg kan for at komme oven på igen. Jeg har også kontaktet Angstforeningen, og ansøgt om jeg kan komme ed i en af deres selvhjælpsgrupper. Jeg føler jeg må handle aktivt.
Jeg skjuler mine ned ture så godt jeg kan for familien. Jeg har så dårlig samvittighed over for dem når jeg har det dårligt. Synes de fortjener en bedre mor og kone.
Jeg beder til Gud om at jeg må blive ok igen. Jeg ved godt jeg nok altid skal have angst i mit liv, men jeg beder til at det må blive på et mere overkommeligt niveau, så jeg kan leve et normalt liv som mor og kone, medarbejder og veninde. P.t går al mit overskud med at holde styr på mig selv og forsøge at kontrollerer angsten.
Jeg HADER det!
Håber håber håber håber håber håber på bedring!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar