Baggrund

Barndom og ungdom...
Da jeg var 5 blev mine forældre skilt. Min mor, K og jeg flyttede. Det var da vi blev alene med min mor at jeg opdagede at hun drak. Da jeg var 7 flyttede vi ned til min stedfar, og jeg startede i 1 kl.
Jeg var glad for skolen, og skolen var glad for mig. Jeg havde lidt svært ved nogle bogstaver i starten. F.eks byttede jeg rundt på b og d, og mine tal blev skrevet omvendt, 12 blev til 21. På den baggrund modtog jeg en kort periode noget ekstra undervisning. Jeg fik en god veninde i klassen, en pige T som var lidt en "out-sider" - rødt hår, briller og rigeligt mundvand. Hende holdt jeg sammen med i de næste 9 år. Jeg havde andre venner, men med alkoholproblmer i familien var jeg ikke så gæstfri. Mit liv der hjemme var som at vokse op i en krigszone - altid konflikter. De voksne passede deres arbejde, men overskud til børnene var der ikke. Jeg tror også det var en af grundende til at jeg kunne lide at komme i skole - fred! Jeg fik symptomer på angst, men skjulte det. I timerne sad jeg altid og tegnede - hele tiden og på alt ting. Jeg kunne bedst lytte hvis jeg tegnede imens. Jeg var lidt af et rodehovede, og mindes ikke at jeg havde styr på særlig meget, men jeg var kvik nok til at klare mig ok. Matematik fattede jeg dog aldrig meget af. Men er man en sød pige kan man slippe afsted med alt for lidt! Der var ikke rigtig nogen der stillede nogle særlige krav til mig, desværre. Som jeg blev teenager følte jeg mig på en eller anden måde distanceret fra de andre piger, undtaget T. Overfor drengene var jeg vanvittig genert. I 10 kl skiftede jeg skole, og på det tidspunkt begyndte det at skride for mig fagligt. Jeg blev erklæret måske-egenet til gymnasiet, og startede på sproglig linjen. I gymnasiet gik det op for mig at det faktisk var nødvendigt at lave lektier! Det kom helt bag på mig at de alle var så velforberedte. Det forsøgte jeg selvfølgelig også, men det kunne jeg bare ikke. Jeg kunne ikke tage mig sammen eller koncentrere mig, og sad jeg og forsøgte blev det noget halvhjertet, halvfærdigt "skrammel over. Jeg kan huske en gang hvor jeg græd over lektierne i frustration. Jeg kom til samtale på kontoret pga min manglende indsats, det hjalp dog ikke. Jeg var virkelig uorganiseret. Ofte vidste jeg ikke hvilket fag jeg skulle have, i hvilket lokale, og hvilken bog der skulle bruges. Da jeg var 19 blev jeg student med en halv dårlig eksamen.

Voksenlivet...

...kommer senere...