fredag den 8. april 2011

Jeg har fået en ny herlig bivirkning af ritalinen - jeg bliver noget så nederdrægtig irriteret!
Hvor det dog irriterende at være irriteret! Hvis nogen kender det fænomen må de MEGET gerne smide en kommentar om deres erfaringer! Går det over???????????????????

torsdag den 7. april 2011

Igen en god dag på arbejdet...det er vildt dejligt! Og totalt underligt ikke at skulle kæmpe med sig selv dagen igennem, og at kunne tage hjem med en god følelse...det er svært at beskrive.
Jeg har taget 15 mg på alle 5 doser i dag.

Ved fyraftenstid blev jeg træt, og da jeg kom hjem ved halv 5 tiden var jeg rigtig træt. Det kommer lidt bag på mig, da jeg havde forventet mere energi/overskud på hjemmefronten på 5*15.
Jeg har tænkt på hvorfor jeg er mere træt:
Vi er jo begyndt at stå 3 kvarter tidligere op om morgenen efter min mand startede på nyt job mandag, og selv om jeg får mine ca 7 timers søvn er det nok lidt mindre end før.
Efter som jeg nu kan "tage mig sammen" på arbejdet og derfor får lavet mere bliver jeg måske mere træt af den grund.
De 15 mg på det sidste 2 doser kan give en anden reaktion end de tidligere 10 mg, og træthed/dosighed er en kent bivirkning (selv om jeg aldrig har fatte det paradoks når vi nu taler om et amfetamin ligende stof der jo tværtimod skulle "kvikke op")
Jeg håber inderligt på at jeg snart får en effekt her hjemme også! Jeg vil så gerne have mere overskud til familien :´-(

onsdag den 6. april 2011

Besøg ved sygeplejesken i dag. Jeg synes det går fint med medicinen efterhånden. Jeg synes jeg tydelig kan mærke forskel på arbejdet hvor jeg er meget mere fokuseret og kan blive på en opgave uden at springe fra inden den er færdig. Her hjemmet er det svært at sige hvordan effekten er endnu, der skal gå mere tid.
I morgen skal jeg prøve at tage 15 mg på alle 5 doser. Jeg er spændt på om jeg mærker noget effekt på hjemmefronten. Og over weekenden skal jeg prøve med 20 mg dosis og se hvordan det føles.

På trods af fremgang med medicinen kan jeg dog føje en ny bivirkning til liste - tørre øjne B-)

tirsdag den 5. april 2011

Fyraften nærmer sig. Mit hoved er fyldt op. Jeg har være effektiv i dag - skøn følelse!
I dag er min arbejdsdag ikke som sædvanligt. Jeg har ca en dag i ugen hvor jeg kan trække mig tilbage, uden at blive forstyrret at nye kundesager. Meningen med dagen er at jeg skal rydde op i de gamle uafsluttede sager. Sådanne dage har før været lidt af et helvede da jeg selv skulle sørge for at få lavet noget uden det udefra kommende krav fra en kunde i telefonen. Jeg har spildt ufatteligt mange af disse opfølgningsdage på ingen ting! Surfet rundt på nettet uden at kunne komme igang med noget som helst fornuftigt. Det har været frustrerende, og jeg har været meget vred på mig selv, og skamfuld over at jeg - et voksent menneske - ikke kunne komme igang og gøre mit arbejde. Jeg er lidt spændt på hordan det går i dag. Jeg har taget min ritalin og håber på effekt. Der ud over har jeg i min samtale med min chef åbent fortalt om mine problemer med disse dage hvor jeg selv skal holde mig igang, så vi har aftalt at jeg laver en plan over de opgaver jeg gerne vil nå og sende den til ham, så jeg har nogen der holder lidt øje med at jeg ikke spilder tiden. Det var et stort skridt at indrømme, og jeg føler mig både barnlig, umoden og uansvarlig - men virker det, så virker det!

Jeg må igang!

Ny side "Baggrund" er tilføjet på bloggen, og nederst er der indsat ettiketter.

mandag den 4. april 2011

Det er underligt...men jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde imorgen...vildt...Det er længe siden dét er sket.
Det har fungeret uden bivirkninger af nævneværdig art på 3*15 mg i dag. Og jeg tror jeg har fundet ud af hvorfor: Koffein! Jeg skal simpelthen lære at holde mig fra det! Jeg har kaffe hjemme uden koffein...gad vide om man kan købe Cola uden koffein i Tyskland..?

Nu hvor bivirkningerne er på retur, og rebounds lige så, er det jo at jeg skal ligge mærke til forbedringerne...

Jeg overvejer stadig hvad jeg synes sådan dag for dag.

Jeg har haft mega travlt på jobbet i dag. Jeg har ikke "misset" indholdet af telefonsamtaler i dag. Jeg har ikke  lavet overpringshandlinger (ud over her). Jeg har ikke følt mig helt så udkørt så hurtigt som jeg plejer (er dog ved at nå der til nu, derfor denne pause).
Men jeg håber stadig på at få den "overordnede virkning" hvor det giver mig overskud hele vejen rundt - hvor jeg ikke skal køre hjem fra arbejde med sommerfugle i maven fordi jeg bare er helt færdig og ikke føler jeg kan mere den dag -  velvidende at to dejlige unger og en skøn mand der hjemme som også skal have lidt af mig.
Hvis jeg kan nå der til med ritalin vil jeg accepterer adhd'en, og behandlingen!
Forbedringerne på arbejdet - bedre fokus, mindre afledning, vil enhver der tager ritalin jo opleve - adhd eller ej.


Ja...jeg tvivler stadig!
Okay - det kan hermed fastlåes at Ritalin ikke hjælper på min motivation ;-)
Jeg er mødt på job her kl. 08.00. 15 mg. blev indtaget ca kl 06.00 (jeg har ALDRIG styr på tiden!), så der burde stadig være en del af stoffet tilbage... Men jeg giiiiiider bare ikke i dag. Men det er vel heller ikke en "sygdom" ;-)

De 15 mg giver mig altså en indre uro som er virkelig irriterende! Følelsen slægter angst lidt på, men jeg har ikke de negative tanker med som jeg ellers har når angsten "kvæler" mig... Og så sveder jeg! pyhhh!
Næste dosis er så her ved 9 tiden..Kan ikke helt bestemme mig om jeg skal give 15 en chance mere, men som nævnt tidligerer føler jeg det er vigtigt at få denne dosis testet på jobbet også - så måske..

søndag den 3. april 2011

Skulle have taget de sidste 10 mg her kl. 20, men jeg sprang over. Jeg havde simeplthen ikke oveskud til at få resten af aftenen ødelagt af bivirkninger. Jeg kan mærke nu her kl 21 at bivirkninger er på tilbagetog. Det er bare skønt. Heldigvis har en skrevet til mig at bivirkninger sikkert er forbigående.

En anden ting vedr. medecinen, så er jeg altså ikke så fjollet som jeg plejer at være..Her hjemme plejer jeg ofte at give den som "fransk klovn". Selv om jeg har rundet de 40, og dermed er "en moden kvinde" har jeg altid haft min "sprællemand" intakt, selv om jeg faktisk kun har "sprællet" i familiens trygge skød. Jeg optræder gerne for mand og børn med mine eksotiske dansetrin og gakkede gangarter.
Jeg ved ikke om det er pga bivirkniner at jeg ikke er den sædvanlige muntre "sprællemand", eller om det er virkningen af ritalinen som fjerner en hyperaktivitet jeg ikke vidste jeg havde. Må indrømme jeg savner "mig" lidt, og synes jeg er blevet lidt kedelig.
Har nu taget 15 mg * 3 (+ 2*10)  Ritalin siden torsdag. Det køre bare ikke særlig godt :-(
Jeg får det dårligt af de 15 mg. så en evt. positiv effekt overskygges af bivirkninger. Bivirkninger varrierer som vinden blæser, så hver gang jeg tager en dosis kender jeg ikke resultatet på forhånd, derfor er jeg også fortsat weekenden igennem på trods her af, da jeg ville se om de evt. forsvandt. Men det har de ikke gjort, og jeg tvivler på at jeg kan fortsætte i morgen hvor jeg gerne skulle kunne varetage mit job. Bivirkninger jeg har oplevet er f.eks. mental uro/anspændthed. Fysisk rastløshed. Hovedpiner. Svedeture. Nedsat appetit. En smule tristhed. Jeg har ikke kunndet finde information om det evt. kan være "indkøringsvanskeligheder" eller om det er noget der sandsynligvis forsætter. En anden effekt, som ikke ikke helt kan finde ud af om er en virkning eller en bivirkning er at jeg også har oplevet at være mere tung rent fysisk. Jeg har ikke fået lavet de praktiske ting i weekenden som jeg plejer, og det har så givet en lidt dårlig samvittighed. Mentalt har det ikke virket som håbet da bivirkningerne har sløret det. 10 mg. virkede ihvertfald bedre - men der var så problemer med reounds efter 2 - 2½ time. Øv! Jeg kan ikke fortsætte med ritalinen hvis jeg ikke kan få det til at fungere uden både rebounds og bivirkninger, for selv om jeg har oplevet positiv effekt på jobbet ødelægger alt det andet det.
Imorgen vil jeg trods alle problemerne prøve at starte op på 15 mg på 1. dosis, og så evt kun tage 10 mg på 2. dosis hvis den første gør mig FOR skidt. Jeg vil nemmelig gerne prøve det lidt mere af på arbejde inden jeg afgiver den "endelige dom".
For en time siden tog jeg den 4. dosis i dag, som var på 10 mg. Jeg har stadig lidt bivirkning, men ikke så slemt som tidligerer på dagen.

Jeg ville ønske at det bare virkede for mig det her!

Imorgen starter min mand på sit nye job. Det bliver også lidt af en "eksamen" den kommende tid, hvor jeg skal have børnene alene om morgenen, og dagligdagen gennerelt bliver mere stresset. Jeg har nemlig kæmpet en del med dagligdagen hvor jeg har følt mig overvældet - som et evigt "underskuds" menneske, hvilket også var en af grundende til at jeg søgte en forklaring på mine problemer.

fredag den 1. april 2011

Var til konsultation i går. Skal prøve at tage 15 mg * 3 og 2* 10 (evt alle doser på 15 mg). Er startet i dag. Rebounds er reduceret, men jeg synes det trigger mere angst/uro/nervøsitet - skide irriterende! Jeg har i forvejen angstproblematik, og kan læse at angst + ritalin kan være en dårlig kombination. Håber dog det er forbigående! Har aftalt med sygeplejesken at vi kan starte noget kognitiv terapi op for at imødekomme min angst.

...p.t er der 30 minutter til næste dosis, og jeg er meget anspændt/angst...måske det er rebounds - måske er det pga forøget dosis...????? Måske er det bare min angst der går dårlig i spænd med ritalinen..????